|
Kom til Bering og se
J.C. Hostrups dejlige syngespil:
"En Spurv i Tranedans"
Igen i år var vi klar til
at gå på scenen i april. I år spillede Bering
Amatør Teater, J. C. Hostrups
syngespil "Spurv i Tranedans".
I år er der ekstra mange
billeder fra forestillingen, så når du er færdig
her på siden, gå videre på side to. Link
for neden på denne side.
Så blev Jens Christian
Hostrups andet stykke da endelig færdigt. Siden han
fik sit første stykke "Genboerne" opført
i studen-terforeningen i 1844, har mange set frem til dette
hans næste værk. Nu er det her, en Spurv i Tranedans
har Hostrup kaldt sit nye mesterværk. Heiberg har udtalt
: "En Spurv i Tranedans bør have en bedre skæbne,
end kun at blive opført i Studenterforeningen".
Selveste kronprinsen, vores kommende kong Frederik den syvende,
elsker at se stykket. Det morer ham kongeligt at se adelen
få prygl i stykket. Hans følge er dog knap så
begejstret.
Hvad handler da dette syngespil om.
Jo, igen ser vi det hele med studentens øjne.
Efter en lille sammenkomst med de andre
studenter, møder den unge rus Halling skræddersvenden
Peter Ravn. De mødes i mosen, det er omkring midnat
og Ravn kommer til at rokke en pæl op. Han slipper herved
den "levendes" begravede dronning Gunhild fri af
sit ufrivillige fangenskab. Hun var gift med den norske konge
Erik Blodøkse og næsten forlovet med Harald Blåtand.
Ravn modtager for denne gerning en ring, der kan forblænde
alle, men kun i 24 timer. Ravn tager den på og i et
helt døgn be-snærer han alle, konsuler, grever,
borger og andet godtfolk. Halling fik også en gave af
dronning Gunhild, der gør, at kun han kan se Ravns
blændværk.
Alle omkring Ravn tiltror ham mange evner, og spørger
ham til råds om mangt og me-get. Ravn nyder sin magt
og den store interesse for sin person.
Han er forlovet med skomager Tokkerups Mine, men forelsker
sig i konsul Varbjergs datter Luise, og frier straks til hende.
Alle, selv Mine kan godt se det fornuftige i dette, indtil
klokken slår tolv! Da falder maskerne. Ravns slør
forvinder, og alle viser nu deres sande jeg.
Det kunne der have stået i Fædrelandet 15. april
1846, hvis der havde været en journalist til stede i
Studenterforeningen.
Endnu flere billeder
på næste side.
Skynd dig ! klik her
| |
